Det startede med en lille tegning af en hjort – lige siden har jeg haft en blyant i hånden…

Lys, skygge og masser af detaljer fra Den Gamle By i Århus – Henning Hansen

Mød en KTM´er: Henning O. Hansen

I april 2017 fik jeg den store ære at møde Henning, online altså, da han gjorde sin entré på KTM. Med en baggrund i at bruge sine hænder til mange kreative ting, kastede han sig frygtløst ud i tegningens mysterier, og der gik ikke længe før der virkelig begyndte at ske noget! Siden har vi på KTM haft fornøjelsen af Hennings ukuelige glæde ved tegning, hans hyggelige væsen, og opmuntring til de andre KTM´ere på deres rejse gennem kunsten. Jeg har bedt Henning om at lade os kigge inden for i tegnestuen, og her kan du læse om Hennings rejse gennem tegningens landskab, og få nogle af hans bedste råd og guldkorn med på vejen endda.

Jeg hedder … Henning O. Hansen, og jeg tegner fordi, … jeg nyder at bruge mine hænder og selv skabe noget. Og så er det at tegne en god måde at koble af på. Lysten til at tegne har vel altid været der, men nok ikke troen på egne evner.

 

Jeg har tegnet siden … april 2017. Inden da havde jeg i et ½ års tid forsøgt mig med akrylmaling, søgte så noget viden på nettet og faldt over KTM´s gratis kursus med, hvor man tegner en hjort (dette kursus finder du selvfølgelig inde på KTM). Jeg har været medlem lige siden. Jeg blev totalt fanget af det med at tegne og har stort set haft en blyant i hånden siden.

 

Mine yndlingsmotiver, at tegne er … bygninger, fordi det giver mig de rigtige udfordringer med lys, skygge og kontraster, og fordi arkitektur stor set altid har haft min interesse. Jeg holder af at skitsere, og er  ogsårigtig glad for landskaber. Portrætter er heller ikke udelukket, og jeg har forsøgt mig med en del forskellige typer motiver.

Det gamle Nyborg – Henning Hansen

Mine yndlingstegnematerialer er … blyanter fra Faber Castell. Af papir bruger jeg lidt forskelligt. Til de store tegninger med huse bruger jeg Fabriano, Bristol, glat, 250g/m2 , og SeaWhite 145g/m2. Det meste køber jeg ved Aart de Vos (her får man 10% rabat som KTM medlem), de har bare alt jeg skal bruge og mere til. De giver altid god rådgivning og hurtig levering. Jeg handler også lidt lokalt, det jeg kan. Desuden er Derwent tegnestubbe og Faber Castell viskelæderblyanter uundværlige.

 

En typisk tegnedag er … bare i gang fra morgenstunden! Og så holder jeg nogle pauser med nogle andre gøremål. Jeg har stort set altid noget god musik til. Hvis tiden er knap eller fjernsynet kører bliver det som regel en hurtig skitse, ynder at tegne Mickey Mouse skitser og andre småting.

 

For mig betyder det at tegne, … at jeg kan udfolde mig, og så giver det mig en dejlig ro nærmest som meditation.

 

Det bedste ved at tegne … er udfordringen, og dét hele tiden se at fremskridtene små som store. Anerkendelse for det jeg har nået, giver også mod på mere.

 

Det mest udfordrende ved at tegne er … at få kontraster, lys og skygge til at passe, og at bevare roen.

 

Trianglen på Østerbro – et kig ind i Hennings minutiøse tegneproces

Hvad mit næste store tegneprojekt er … ved jeg ikke endnu, men tænker det bliver noget landskab fra golfbanen (golf min anden helt store lidenskab). Det kunne også blive en historisk, nedrevet bygning fra min hjemby, tegnet ind i det nye byggeri eller måske endnu et motiv fra Den Gamle By, Århus. Men nu skal jeg først lige være færdig med en stor tegning af Trianglen, Østerbro, der er nogle timer og dage endnu. Ofte har jeg det også sådan, at når jeg er færdig med en stor tidkrævende tegning, så går der lige et stykke tid, hvor jeg kun tegner lette, små tegninger og skitser.

 

Hvad er en god tegning /maleri? Det er svært at svare på, men for min egnen del er jeg vild med at få detaljer med og den lidt stramme type tegning. Men lette skitser kan også være superfine tegninger. Selv er jeg vild med Hammershøi, især de malerier, hvor man kan se lyset falde ind ad vinduer, Munch´s skriget og Arnoldi, var det der startede det hele. Jeg var træt af mine hvide døre, og så købte jeg noget akrylmaling og gengav lidt simpelt Arnoldi på en af dem. Det var meningen, at jeg ville forære de overskydende farver til min søster (hun er habil tegner/maler), men hun kom i stedet med et lærred, og sådan startede det hele.

 

Det bedste ved Klassisk Tegne- og Maleskole er … hvor skal jeg dog starte. Det er nemt og overskueligt og med en masse gode kurser. Grundigheden der er i  alle kurser lige fra blyant til papir og maling.

 

Jeg havde engang en lærer i Socialære, en fantastisk formidler, og han sagde altid ”Jeg prøver at forklare det, så selv de dumme dyr ude skoven forstår det, og er der noget i er i tvivl om, så spørg bare!! Der findes ikke dumme spørgsmål, kun dårlige svar!”

 

Og det er lige sådan jeg har oplevet det her på KTM, og så det gode i fællesskabet med de andre, når vi deler vores billeder/tanker herinde.

 

Feedback og hjælp fra Ida og de andre KTM´ere har for min del bare været helt i top. Lærerigt, opmuntrende og let forståeligt, og der er så mange videoer jeg ofte vender tilbage til.

 

Mit bedste råd til dig der gerne vil lære at tegne ertegn, tegn og tegn! Og så ind på KTM , en super onlineskole , der har jeg lært det jeg kan nu.

Den Gamle By i Århus – Henning Hansen

Den Gamle By i Århus – Henning Hansen

Hjorten, som hele tegneeventyret startede med

Mickey Mouse skitser til at varme op på

Hvad synes du om Hennings fantasiske tegnerejse? Giv et par ord med i kommentarerne nedenfor.

2 replies
  1. Merete Richter
    Merete Richter siger:

    God og inspirerende at læse om din tegneglæde Henning Hansen, jeg har også nydt dine huse på facebook og inde i klassen. Næsten fotografisk korrekt gengivet og så lige med det der lille pift, der gør dem til dine. Sådan startede Otto Frello også har jeg ladet mig fortælle – altså med at gengive nøjagtigt og så ende med skønne fabuleringer. mange hilsner fra en medkursist, der ikke har været så aktiv, men får lyst igen, når jeg ser dine tegninger. dbh Merete

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *