Kære kreative elev!

Det er Ida her.

Af sikkerhedsmæssige årsager på det vilde, vilde web har jeg ikke længere et offentligt login-link til min elevportal her på min hjemmeside.

SÅDAN LOGGER DU IND PÅ DINE KURSER
Da du i sin tid købte dine kurser eller dit medlemskab hos mig, modtog du en velkomstmail med dine loginoplysninger. Gå ind i din indbakke og prøv at finde tilbage til den dato, hvor du tilmeldte dig. Der burde du kunne finde mailen. Husk også at tjekke din spammappe, hvis du ikke kan se mailen i din indbakke.

I den mail finder du linket til at logge ind.

Jeg vil anbefale, at du gemmer det på din computer eller skriver det ned på papir, så du altid nemt kan finde det.

SÅDAN FÅR DU HJÆLP AF MIG TIL LOGIN
Hvis du ikke kan finde dit login-link, eller på anden måde har brug for hjælp til at få adgang til dit indhold, er du altid velkommen til at kontakte mig ved at skrive en mail til hello (@ )idaandersenlang.com (fjern selv kommaer og mellemrum) – jeg står altid klar til at hjælpe dig derfra.

Sørg for i din mail at skrive dit fulde navn, som du tilmeldte dig med, samt hvilken emailadresse du brugte. Så kan jeg hjælpe dig så hurtigt som muligt.

Du vil modtage en automatisk mail fra mig, hvor der står, at det kan tage op til fem hverdage at få svar (jeg kan være syg, det kan være weekend, eller jeg kan have mange mails at besvare). Jeg tjekker dog min mail dagligt og svarer så hurtigt som muligt.

Hvis din henvendelse haster, må du meget gerne skrive “VIGTIGT” i emnefeltet på din mail, efterfulgt af hvad din henvendelse drejer sig om, fx “log hjælp” – så kan jeg vende tilbage til dig så hurtigt som muligt.

De bedste hilsner,
Ida