Om tegningens tre grundsten – Del 1

I denne video fortæller jeg dig hemmeligheden om tegningens tre grundsten. Supervigtigt, så spids ørerne og se med.

Om tegningens tre grundsten – Del 1

Hej og hjertelig velkommen til denne uges Tegne-TV.
I dag vil jeg gå i gang med en lille serie, denne og tre mere, hvor jeg kort vil fortælle hele kernen i det jeg underviser i og arbejder med her på Klassisk Tegne- og Maleskole, hvor jeg bl.a. lærer folk at tegne. Det er tegningens inderste hemmeligheder, tegningens grundsten.

Man kan gøre alting superkompliceret eller kan forsøge at forenkle det, og igennem mine mange års beskæftigelse med tegning, har jeg interesseret mig for hvordan man kan forsimple og forenkle måden man forstår tegneprocessen på. Det har jeg skåret ned til at bestå af tre kerneelementer, tre grundsten som jeg kalder det, og dem vil jeg tage op de næste tre videoer og fortælle lidt i dybden om dem.

Når du tegner, så er der en indre logik i hvordan du tegner, hvordan det hænger sammen det du ser og det du tegner

De tre ting er, hvis vi skal forenkle det, og der kan komme mange forskellige ting ind i de tre kategorier, det er i form, kontur samt lys og skygge (også kaldet valør). Når du tegner, så er der en indre logik i hvordan du tegner, hvordan det hænger sammen det du ser og det du tegner. Her skal du gå til det på en bestemt måde, for at du lykkes rigtig godt med din tegning og kan komme i mål med den. Vi kommer tilbage i de tre næste videoer til dem alle tre.

Når du ser noget, så skal du overordnet lægge mærke til hvilken form en ting har, det du tegner består af mange små former som udgør et større hele. Hvordan kan du se det du tegner som et hele, og hvad består det af. Hvis vi nu tager min hånd som eksempel, så er der en overordnet form og nogle knoer med former der ligger indeni, og sådan kan man hele tiden bryde ned til mindre og mindre former. Det er det smarteste at gå i gang med først, og når du har tegnet det, så kan du gå videre med at strege det du har set op, med det jeg kalder konturer. Konturer er alle de mere eller mindre skarpe linjer du ser, som skiller de forskellige former fra hinanden. Der er fuld af konturer i de fleste motiver, når du har ridset din tegning op og du har fundet ud af det med selve stregerne som er konturen, er formerne det som er indeni.

Det er lidt abstrakt, men tænk over det her, det er vigtigt. Kronen på værket er derefter at pynte sin tegning med lys og skygge, som er den måde lys og skygge falder på alt der omgiver os i verden. Det er superfascinerende og noget som forandrer sig hele tiden, den måde lys og skygge forandrer sig når man kigger på verden omkring os, på os selv og det vi gerne vil tegne.

Når du ser noget, så skal du overordnet lægge mærke til hvilken form en ting har, det du tegner består af mange små former som udgør et større hele

Det er vigtigt at forstå, at når du tegner så skal du have grundsubstansen på plads, selve det din tegning forestiller, en hånd, et hus eller hvad som helst. Hvordan lys og skygge så falder på det, er det vigtigt at forstå, at det er slutfinish som du laver på dine tegninger. Det er superkompliceret med lys og skygge, men det er uendeligt meget nemmere, hvis du først har fat på formerne og konturerne i dit motiv.

Så det er video et i denne serie, og jeg kommer tilbage til form, kontur og lys/skygge i de næste tre videoer, hvor jeg vil gå lidt i dybden med de tre ting. Tænk grundigt over at når du tegner, så skal du først skitsere det du ser, derefter strammer du det op med kontur, og til sidst kan du begynde at forholde dig til hvordan lys og skygge falder på det du skal tegne.

Det er superkompliceret med lys og skygge, men det er uendeligt meget nemmere, hvis du først har fat på formerne og konturerne i dit motiv

Tusind for at du har kigget med på Tegne-Tv her, og hæng på så du får det hele med i de næste tre lektioner.
Hav det rigtig godt, og vi ses, hej!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *