Der står “Hue” på min akrylmaling – Hvad betyder det?

Den mystiske hue

For et stykke tid siden modtog jeg fra en af medlemmerne på Klassisk Tegne- og Maleskole dette meget relevante spørgsmål, som jeg ved, rigtig mange klør sig i nakken over. Dengang jeg solgte kunstnerartiker i Stelling, var det ligeledes noget, jeg blev spurgt om igen og igen. Så her er der en forklaring på, hvad det er for noget med den hue – og nej, det har hverken noget med nissehuer eller nathuer at gøre.

Kært barn har mange navne

Når du står med en bøtte maling i hånden, står der typisk et stort fint navn på malingen foran. Kært barn har mange navne, og nogle af de navne, der står på bøtterne, har temmelig lidt at gøre med, hvad der egentlig er i bøtten. Ofte får kunstnermaling et mere eller mindre romantisk navn, det bliver opkaldt efter noget i naturen, der har denne farve, et sted der er associeret med farven eller noget helt tredie. Nogle farver er opkaldt efter, hvad de var lavet af i “gamle dage”, nogle hvor de kom fra – i “gamle dage”.

Dét der står med småt

I realiteten består  din akrylmaling  af akrylbinder samt ét eller flere farvepigmenter. Disse farvepigmenter har selvfølgelig også et industrielt navn, der har mest at gøre med deres kemiske beskaffenhed. Som regel er din akrylmalings på-trykte “fornavn” ikke det kemiske navn, der sjældent er hverken til at udtale eller særligt flot. Der er nogle få undtagelser. F.eks er der de Cadmium Gule og de Cadmium Røde. De er for så vidt “opkaldt” efter deres kemiske beskaffenhed. Det samme gælder eksempelvis Cobolt Blå og Phtalo Blå. Men mange farver hedder altså noget, der intet har med pigmentets kemiske navn at gøre. Det gælder f.eks. Magenta Rød (der er faktisk flere forskellige magenta-pigmenter, bare for at nævne det), der er opkaldt efter en by i Italien, hvor man opfandt dette røde farvepigment, hvis kemiske betegnelse, der i virkeligheden er Quinacridone.

Der er endnu en teknisk detalje, vi må have på plads: det der står med småt. Omme bag på dine tuber og bøtter maling, skal der, hvis det er fra et rigtigt kunstermalingsmærke – uagtet om det er studie eller kunstnerkvalitet, gerne stå, hvad der i virkeligheden er i bøtten. Men der skal lup til. Prøv at kigge efter. På en magenta rød skulle der meget gerne med små bogstaver stå PV 19 eller PV 122, der farvekoden for to af de mest anvendte magenta-pigementer. PV står for Pigment Violet og herefter farvens industrielle nummer. Sådan er det med alle malinger. PV, står som sagt for Pigment Violet, PB står for Pigment Blue, PY står for Pigment Yellow og så videre. Herefter står der så et tal, og bagefter skulle der også meget gerne stå pigmentets fulde kemiske navn.

Hvad gemmer der sig under huen?

Nå. Og hvad i alverden har det så med, at der står “Hue” på din maling at gøre? Jo, det har det med det at gøre, at der som nævnt i regelen ikke står som “populærnavn” hvad der egentlig er i bøtten, og når der står Hue, skal du være ekstra opmærksom. Ordet “Hue” er engelsk og betyder i følge ordbogen blot “farve”. I tilfældet farvetuber og bøtter antyder det nærmere noget i stil med “toning” eller “blanding” – i dette tilfælde i virkeligheden “efterligning”.

Som regel er der en sammenhæng mellem det, vi kan kalde en farves “kælenavn”, f.eks Magenta Rød (kært barn har som sagt mange navne, og nogle gange kaldes denne farve også Rose Red, Primary Red osv. osv. – alt sammen Quinacricone Red PV19 eller PV122 i virkeligheden). Og alt er jo godt, hvis bare man får det man forventer, når man læser farvens populærnavn foran på tuben. MEN! Når der står Hue på din maling, betyder det at der IKKE er det i tuben, man kunne forvente. I stedet er der en efterligning rent udseendemæssigt af det pigment, man kunne forvente lå bag “kælenavnet”.

Lad os tage eksemplet gul. Det er et sted hvor man meget ofte støder på det med “Hue”. Typisk farver der hedder Cadmium Yellow Hue (efterfulgt af “light”, “medium” og “dark/deep”, hvilket antyder om det en en lys kold gul, en mellemgul eller en dybere varm gul). Og hvad foregår der så her? Når der står det mystiske “Hue” efter populærnavnet? Jo, der foregår det, at der IKKE er Cadmium Gul i bøtten, som man jo ellers forventer, men en efterligning af Cadmium Gul, typisk et blandingsprodukt af nogle andre gule pigmenter (det kunne f.eks være pigmentet Hansa Yellow) og meget ofte noget titaniumhvid. Og hvorfor så det? Jo, fordi at nogle pigmenter er meget dyrere end andre. Cadmium Gul er for eksempel et rigtig dyrt pigment, og derfor bruger man det ikke i studiekvalitetmaling. Det er simpelthen for dyrt til at lave en rentabel maling til studiepris. Men navnet Cadmium Gul er hæderkronet og sælger godt, og derfor laver man så en efterligning baseret på billigere pigmenter (hvilket ikke nødvendigvis betydere dårligere, blot billigere at producere), og kalder den det samme, dog med tilføjelsen “Hue” for at indikere at der er tale om en efterligning. Derfor kan malingen sagtens være helt fin – men der er ikke tale om det oprindelige pigment, når der står “Hue”. Det er der aldrig. Det gør sig gældende for alle malinger hvor der står “Hue” efter populærnavnet. Et kendt eksempel er Cobalt Blue “Hue” – der er ikke cobolt blå (som i fagsprog hedder PB28  – Oxides of Cobalt and Aluminium) i bøtten, men typisk en blanding af Phtalo Blå (PB15 phtalocyanin) og titan hvid (PW6 titanium dioxide rutile), der begge er meget billigere pigmenter.

Så enkelt er det: når der står “Hue” er det for at gøre dig opmærksom på at det er en efterligning af det man normalt forbinder med farvenavnet, blandet af andre billigere pigmenter.

Hvad betyder det for dig?

Og hvad har det så af konsekvenser for dig? Det kommer lidt an på hvad du vil. Kvaliteten af malingen kan sagtens være helt fin, selv om det er “Hue” varianter, men du får altså IKKE det pigment du troede, hvis du troede du fik det der stod foran “Hue” – f.eks Cadmium Gul eller Cobalt Blå. Alle pigmenter har forskellige kendetegn og kvaliteter, de har forskellig opacitet/transparens, de har deres helt egen struktur osv osv, alt sammen på baggrund af deres særlige kemiske beskaffenhed. Nogle “Hue” farver kommer relativt tæt på den oprindelige, men det bliver altså bare aldrig det samme. Ikke dermed sagt at det ikke er godt. Det er bare ikke det samme. Det er noget andet. En helt anden kemisk sammensætning og derfor helt anderledes at arbejde med i praksis, både hvad angår hvad du kan opnå i blanding af farver samt selve konsistensen.

Så altså, summa summarum: Når der står Hue efter et farvenavn på din tube/bøtte, betyder det, at det er en efterligning af det, man normalt forbinder med farvenavnet, baseret på andre og billigere pigmenter. Så hvis du er i byen efter den “ægte vare” (f.eks ægte cadmium gul eller ægte cobalt blå), må der ikke stå hue bag ved farvenavnet. I så fald kommer du hjem med noget andet.

Årsager til “Hue” fænomenet

Den hyppigste årsag til at lave “Hue” malingerne er i forbindelse med studiekvalitetmalinger, der har enhedspris. Det går jo rigtig dårligt i spænd med det faktum, at pigmenter har alle mulige prisklasser (ligesom der er forskellige priser på alle mulige andre råvarer), og for så at kunne matche farvekortet på kunstnerkvalitetmalinger, laver man så disse “Hue” malinger, så man kan sige man har en studiekvalitet Cadmium Rød, Cadmium Gul, Cobalt Blå osv. Det har man bare ikke, det er efterligninger. Sådan er det altså.

Kunstnerkvalitetmaling har differentierede priser, fordi priserne på pigmenter er forskellige. Studiekvalitet maling har enhedspris, og derfor er indholdet i bøtterne tilpasset dette. Nogle pigmenter, der er billige, kan have en rigtig fin kvalitet i studiesortiment (da det hænger økonomisk sammen for producenten), men nogle af de dyre pigmenter, er der slet ikke blevet puttet i bøtten, og så skriver man Hue på dem. I andre tilfælde med dyre pigmenter udvander man malingen så meget at prisen kan betale sig (og så står der ikke “Hue” på dem). En godt eksempel herpå  er studiekvalitet magenta. Magentaerne er meget dyre, men findes ikke nogen billigere pigmenter, der ligner magentapigmenterne, så derfor bruger man ægte magentapigmenter i studiekvalitet. Men da pigmentet jo stadig er dyrt, putter man typisk en masse plasticmel og nogle gange titanium hvid i som fyld, for at gøre malingen billigere. Hvis du har mulighed for at sammenligne en studiekvalitetmagenta med en kunstnerkvalitetmagenta, vil du hurtigt kunne se dette med dine egne øjne. Der er en verden til forskel.

Når du skal købe maling

Jeg håber du er blevet lidt klogere på det med den mystiske hue, nogle af dine farver har fået på. Der er som sagt ikke som udgangspunkt noget galt med “Hue” farverne. Blot er det afgørende at vide, hvad det i virkeligheden er, man får med hjem, så der kommer en maling ud af tuben, der kan og er det man forventer.

 

Kreative hilsner,

Ida Andersen Lang

www.klassisktegneogmaleskole.dk – online undervisning i tegning og maleri

7 replies
  1. idaandersenlang
    idaandersenlang says:

    Tak skal du have Lone! Jeg glæder mig også selv rigtig meget til at farvelærekurset går i luften til november! 🙂

    Svar
  2. Lone Skou
    Lone Skou says:

    Kære Ida

    Tusind tak !
    En fantastisk forklaring på noget af det omkring maling og hvad malingens navn betyder. Glæder mig til dit farvelæringskursus 🙂
    kh Lone

    Svar
  3. idaandersenlang
    idaandersenlang says:

    Kære Kirsten!
    Ja! Det er lige akkurat det der går galt, at der er titanhvid i mange blandinger i studiemaling. Så får du selvfølgelig en dækkende farve, og den bliver temmelig uegnet til at lasere i farver. Og det stopper ikke engang her, nogle malinger er der som jeg skrev ikke ligefrem titanhvid i men plasticmel, det står jo ikke på deklarationen, men det er jo ikke ligefrem glasklart sådan noget plasticmel. Det gælder som jeg skrev f.eks magenta. Prøv selv at check dine malinger for om der med småt står noget med PW6 eller PW4 bag på dem, så er der enten titanhvid eller zinkhvid i. Det er jo ikke dårligt i sig selv, men man skal bare være klar over hvad det gør ved ens maling, altså at det gør den dækkende og ikke klart og transparent. Hvid maling er fantastisk godt, for mig er det hele rygraden i mit maleri, da jeg jo maler i lag mellem dækkende og transparent – men jeg vil meget gerne selv bestemme hvor min hvide er – helst ikke blandet i tuberne med andre pigmenter 😉 uden at det er mig der selv har gjort det.

    Personligt går jeg ind for kunstnerkvalitetmaling uanset om man er begynder eller øvet. Det gør det meget lettere at lykkes med tingene.

    Som du sikkert allerede har læst dig til går vi igang med et stort farvelærekursus her i efteråret 2015 på online kunstskolen. Der vil der komme meget, meget mere information om maling, farver og hvordan man lykkes med forehavendet

    Knus fra Ida.

    Svar
  4. kirsten larsen
    kirsten larsen says:

    Kære Ida… Ok – der er så grunden til at jeg bl.a. ikke kunne få den blå farve frem i det første øvelses maleri ” sol-ned-/opgang… Det har virkelig irreteret mig. Det var rigtigt godt, at få en forklaring… Tak for det. Det vil vel egentligt betyde at bruger man en “hue” farve, som er blandet med titan hvid får man en mere dækkende farve end den uden “hue” – ergo går den transparente virkning væk ??? Knus fra Kirsten

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] disse navne i en studiekvalitetmaling efterfulgt af det mystiske tillægsord “Hue” (læs her hvad der er på færde med “Hue” -malingerne”)- Bemærk at disse dyre pigmenter ALDRIG er i bøtterne på studiekvalitetmaling. Selv om der står […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *