Har du kreativt “overload”?

Her forleden dag fik jeg et rigtig godt spørgsmål fra en af jer.

Hvad skal man gøre når man er så fyldt af ideer og inspiration at man bare er ved at flyde over, men man kan simpelthen bare ikke nå at gennemføre alle de gode kreative ideer man har?

En overflod af ideer, evner, muligheder, potentiale og alt muligt godt er jo en stor luxus – men hvis det  bliver for overvældende – kan det true med at man går i stå med at være kreativ, simpelthen fordi det er så overvældende, og man kan godt blive overmandet af en eller anden form for følelse af at det også næsten kan være lige meget det lidt man kan nå at få lavet ud af det overvældende kreative potentiale universet byder på.

Jeg tror det er meget vigtigt at få sat nogle realistiske rammer op for ens egen kreativitet, især hvis man er typen der sprudler af ideer og inspiration. Måske har man potentiale til at vægle og vrage mellem alt mulige kreative projekter, man kunne være god til, men samtidig kan man være truet på at gøre noget som helst helt, da man bare ikke kan gøre det hele i et travlt liv.

Én gang til: i min bog er det virkelig afgørende at sætte nogle rammer op. Og de rammer bliver nogle gange nødt til at ekskludere noget.

Dengang jeg tog min uddannelse på Seminariet for Kunst og Håndværk, “led” jeg virkelig af kreativt overload. jeg er super nem at begejstre og inspirere, og i de tre år havde vi alle muligheder, ligesom du beskriver at du har på din overbygning nu. I den periode der, der prøvede jeg at gabe over alt muligt: billedkunst og tegning selvfølgelig, men derud over andre krævende sager: guldsmedning, papirmageri (helt fra bunden med bark der skulle koges osv), tekstiltryk, vævning, grafik, keramik, og diverse andre “småting”. + at jeg lavede skolebogsillustrationer ved siden af, og havde også stadig det med arkitetkturen meget højt oppe i min bevidsthed (fra da jeg gik på arkitektskolen – og fandt ud af at jeg ikke skulle bygge huse…!!)

I sådan en periode, kan jeg se i bakspejlet, og jeg tænker lidt at det er der du står nu, at det klogeste nok er at omfavne at være “jack of all trades” og simpelthen fifle med at lave lidt af det ene og lidt af det andet, for det bliver man jo faktisk nødt til – men så at sænke barren for hvor GODT det skal være temmelig meget. Man kan ikke lave så mange forskellige ting og så samtidig holde et højt niveau, uden at det bliver meget stressende.

Og det er jo en udfordring, når man ved at man har potentialet til at lave noget rigtig veludført. At tiden simpelthen ikke er til det. Og at det man får at vise af produkter ikke står mål med det man egentlig kunne præstere. Og det er jo ikke særlig sjovt, når andre så ser ens ting, og man bare ved at man, som du kommer ind på ikke kan få den anerkendelse man egentlig kunne, fordi ens “produkter” er lavet for hurtigt og overfladisk. men jeg tror altså at den sundeste løsning er at erklære over for sig selv, at i sådan en periode kommer det til at handle om kvantitet, frem for kvalitet. Og når så man er igennem det, så må man gennem en eller anden form for renselsesproces, hvor noget af det man har lært hænger ved, og andre glider i baggrunden….selv om det også er stramt at tænke på.

For eksempel blev jeg nødt til at lade det glide mig af hænde at lave smykker. Jeg synes det var utroligt spændende, og jeg havde bestemt også fået købt alt udstyr til det, men jeg havde meget høje forventninger til mig selv omkring det og det er utroligt tidskrævende arbejde. Så det måtte jeg lade fare… osv…

det samme gælder for nogle andre ting. Jeg nød virkelig at være i den tid der, hvor vi bare boltrede os i alverdens kreative udskejelser. Bare flyde rundt i det og gøre det så godt det nu kunne blive. Men efterfølgende har jeg måttet gå gennem en lang proces hvor jeg har måttet prioritere helt ind til benet, hvad jeg vil med mit personlige kreative output. Nu er jeg helt inde ved kun to ting: akrylmaleri og blyantstegning. Alt andet har jeg sorteret fra PT. Da det bare bliver for meget ellers. Hvis nu jeg havde lavere krav til mine egne præstationer, kunne jeg nok godt rumme mere. Men jeg har høje krav til mine egne ting, og derfor tager hvert enkelt projekt lang tid. Og derfor kan jeg kun lave relativt få projekter….

NÅ, det var bare lidt stream of consciousness, her fra mig, der har ideer nok til 100 liv. Men man må leve i nuet, og være i nøjagtigt det man er. Heldigvis er det gratis at drømme, og man skal respektere sit indre kreative liv, så vel som det ydre. Jeg så på et tidspunt et citat af matisse hvor han siger: “de vigtigste af mine billeder er dem, jeg har inden i”. Der faldt der faktisk noget på plads inden i mig. Det er jo et stort privilegium at have så stor en skat af indre kreativt potentiale. Erkendelsen ligger nok i at man skal respektere at man er et blad på et træ, en unik kreativ del af et langt større hele. At potentiale har en værdi i sig selv. Og at alt hvad man skal gøre er det der er “opgaven” lige nu og her. I øjeblikket, eller i den periode man er igang med, der har nogle bestemte rammer for hvad der kan lade sig gøre.

Jeg kunne skrive side op og side ned om det her. Også om det med anerkendelse. Kæmpe stort spørgsmål der. Jeg tror det er afgørende at lytte til sig selv. Der er så mange generiske meninger om hvad der er fint i forhold til kunst. F.eks gik jeg jo hårdt efter at komme ind i et godt galleri. Jeg kom det også. Og så gik det meget mærkeligt derfra. Mine billeder kan ikke sælges til standardpriser i danske gallerier. Det hænger bare ikke sammen tidsmæssigt for mig. Min gallerist pressede på for flere billeder, priserne var for lave, jeg fik stress, malede mere og mere sjusket, og til sidst kunne jeg slet ikke kende mine egne billeder, eller hvad det var jeg stod for rent kunstnerisk. Så til sidst trak jeg stikket på det med galleri. Stor og svær beslutning. Lige nu sælger jeg praktisk talt ikke mine billeder, og lige nu er jeg ligeglad med dét. Det vigtigtste er at de få billeder der kommer ud af mig, virkelig er mine. Det er min egen anerkendelse jeg forsøger at fokusere på nu. At jeg selv kan anerkende mine billeder.

Nu vil jeg slutte for denne gang, kære Tonie. Jeg håber du kunne få lidt ud af disse strøtanker.

Vi ses til flere kreative eventyr i 2017 :o)

Kærlig hilsen Ida

PS: beklager for tryk- komma- osv fejl…jeg har ikke læst korrektur…