At give slip på perfektionismen

Slip det umulige – og omfavn det, der er ægte i din kunst

Perfektionisme. Vi kender alle ordet – men hvad betyder det egentlig? Og endnu vigtigere: Findes det overhovedet?

Mange kunstnere føler et pres for at få alting til at være helt rigtigt. At skabe noget fejlfrit. At leve op til en usynlig standard, som ofte ikke engang er klart defineret. Trangen til perfektion hænger ofte tæt sammen med ønsket om at skabe noget smukt – og derfor kan det være svært at adskille de to. Men hvis vi ikke er opmærksomme, kan perfektionismen få os til at gå i stå, føle os frustrerede – eller slet ikke komme i gang.

Men hvad nu hvis perfektionisme ikke er noget, vi skal bekæmpe eller løse – men noget, vi kan stille spørgsmål ved, ændre vores forhold til og med tiden stille til side?

Hvad er det egentlig, vi jagter?

Når vi siger, at vi vil lave et “perfekt” kunstværk – hvad er det så, vi i virkeligheden håber på? Ønsker vi harmoni? Følelse? Klarhed? Råhed? En følelse af frihed eller bevægelse?

Ordet perfektion svæver foran os som et neonskilt – men når vi forsøger at definere det, glider det os af hænde. Det er vagt. Formløst. Det kan betyde så mange forskellige ting, at det til sidst ikke betyder noget som helst.

Derfor er det så værdifuldt at se under det uklare ønske og spørge: Hvad synes jeg egentlig er smukt eller fascinerende i kunst? Ikke i teorien – men i praksis. Hvad drager mig, når jeg ser på et værk, jeg beundrer?

Måske er det udtryksfulde farver. Eller følelsesmæssig dybde. Eller en bestemt form for komposition, løshed, struktur, kontrast. Det er kvaliteter, vi kan sætte ord på. Og når vi først har gjort det, kan vi også vælge at forfølge dem – klart, bevidst og med glæde.

At give slip på et mål, der ikke findes

At give slip på perfektion betyder ikke, at vi giver op. Det betyder, at vi udskifter et umuligt mål med noget, der rent faktisk giver mening. Når vi holder op med at jage det perfekte, åbner vi op for noget langt mere nærende.

Her er nogle kvaliteter, der i stedet er værd at dyrke:

• Eksperimentering – Kernen i kreativitet er lysten til at prøve. At undersøge. At ikke vide, hvordan det ender. Selv efter mange år som underviser bruger jeg stadig størstedelen af min kreative tid på at eksperimentere. Det er sådan, kunsten vokser.

• Vækst – At blive en dygtigere kunstner er en langsom og levende proces. Hvis vi på en eller anden måde opnåede “perfektion” – hvad så? Gå på pension? Vi er skabt til at udvikle os. Vækst giver os en retning, der er ærlig og bæredygtig.

• At sænke tempoet – Kunst er ikke noget, man skal haste igennem. Det er noget, man er sammen med. Når vi sætter tempoet ned og er til stede, bliver processen mere nærende og mindre presset. Lidt ligesom med en god kop kaffe – den smager bedst, når vi tager os tid til at nyde den.

• At blive dig selv – Måske den vigtigste ændring af dem alle: at lave kunst, der er din egen. Nogle gange beundrer vi noget hos andre kunstnere, som ikke kommer naturligt til os selv – og det er helt okay. Vi kan lade os inspirere uden at skulle efterligne. Den ægte glæde opstår, når vi opdager, hvad der naturligt flyder fra os selv.

“A Unicorn Heart” Mixed Media og Akvarel af Ida Andersen Lang 2024

Det er svært at være begynder som voksen – så vær blid ved dig selv

Når vi lærer noget nyt som voksne, bærer vi ofte urealistiske forventninger. Vi tænker: “Jeg burde kunne det her nu,” eller “Jeg har læst om det – hvorfor kan jeg så ikke finde ud af det med det samme?” Men sådan fungerer kunst ikke.

Vi har brug for tid. Brug for venlighed. Brug for at give os selv lov til at lege, fejle og finde rytmen uden at dømme. Det er ikke en svaghed – det er en del af processen.

Selv nu tøver jeg indimellem med at vise mine rodede eksperimenter frem. Den der stemme, der siger “det er ikke godt nok,” dukker stadig op – især efter timer med optagelse, hvor jeg pludselig begynder at tvivle. Men med tiden har jeg lært at tage et skridt tilbage, holde pause og vende tilbage med et klarere blik og et blidere sind.

En lille refleksionsøvelse

Hvis du gerne vil ændre dit mindset omkring perfektionisme, så prøv denne blide øvelse:

1. Skriv ned, hvad du finder tiltrækkende i kunst. Tænk på værker, du beundrer. Hvad drager dig? Hvad elsker du?

2. Reflektér over, hvordan du kan bringe flere af disse kvaliteter ind i dit eget arbejde. I stedet for at jage et fejlfrit resultat – hvordan kunne det se ud at jage disse kvaliteter i stedet?

3. Vælg to eller tre, du vil fokusere på lige nu. Du behøver ikke gøre det hele på én gang. Begynd med nogle få – farver, kompositioner, stemninger, motiver – og lad dem guide dig.

Du kan altid skifte retning senere. Det handler ikke om at låse dig fast – men om at bevæge dig fra uklarhed og pres til en mere tydelig og glædesfyldt retning.

Tilbage til det vigtige

I sidste ende er perfektionisme bare en distraktion. Det er ikke et rigtigt mål – det er en tåge, der slører det virkelige arbejde: at vokse som kunstner, at komme i kontakt med dig selv, og at skabe ud fra nysgerrighed og omsorg.

Ja, nogle gange kan perfektionismen føles som et uhyre. Men måske er det mere som en af de bløde tegnefilmsmonstre – højtråbende og lidt fjollet, men ikke farligt, når vi ser det klart.

Det vigtigste er, at du fortsætter med at skabe. At du forbliver åben for at lære. At du vælger nærvær frem for pres, og ægthed frem for anerkendelse.

Giv slip på, hvad du tror, du burde skabe… og følg det, der virkelig kalder på dig.

Det er ikke bare sådan, vi laver bedre kunst – det er sådan, vi bliver mere os selv.

* * *

Denne artikel er skabt ud fra en live kreativ session på Klassisk Tegne- og Maleskole, hvor vi sammen undersøgte, hvad perfektionisme egentlig er – og hvordan vi kan give slip på den og finde tilbage til det, der virkelig betyder noget i vores kunst.