Lysets Land

lysets-land-ad

 

Lysets Land – Intuitivt Maleri 4

Er den fjerde videoworkshop i serien om intuitivt maleri i akryl.

Workshoppen åbner 1. november 2016.

I denne workshop vender vi blikket mod lyset og de helt klare farver. Vi bygger en klassisk undermaling op i blå nuancer, hvor vi leger med at kombinere det helt lette abstrakte udtryk med et figurativt element. Med til workshoppen får du en tegning af en engel, du kan arbejde frit med. Eller du kan arbejde med dine helt egne ideer og motiver.

Over vores blå undermaling lægger vi et fint slør af skønne regnbueklare farver, kombineret med lys.

Det her er et ægte “lys og farver” billede hvor kulørerne står klart og  taler deres helt eget sprog.

Kom og vær med til at fylde dit lærred med lys og farveklang.

Når du melder dig til får du samtidig adgang til alle de tidligere workshops i serien. Og alt andet materiale på online skolen – selvfølgelig.

Det lærer du:
 
  • at bygge en bund op i maleriet i blå nuancer, for maksimal fremhævelse af klare farver.
  • at eksperimentere med abstrakte baggrunde
  • nænsomt brug af reference kombineret med fantasi
  • at skabe et maleri i lysende klare farver
  • at bygge et maleri op i lag på lag af lys og farver
  • om at balancere detaljer og antydning
  • at afslutte dit maleri og evaluere intuitivt undervejs.
 
Niveau:
Alle kan være med, begyndere og øvede. Alt bliver vist grundigt, og du kan arbejde med teknikkerne i workshoppen uanset hvor erfaren du er med maleriet.

Materialer:
akrylmaling, lærred, pensler, et par blyanter, bagepapir/andet transparent papir
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *