KOM GRATIS IGANG MED AT TEGNE: 

Tilmeld dig mit gratis online minitegnekursus, specielt til dig.

I kurset lærer jeg dig tre vigtige trin til stærke tegninger.

Skriv dig op herunder, for at starte kurset

ONLINE KURSUS I KLASSISK TEGNING – for begyndere og øvede

Drømmer du om at tegne så det ligner?

Lær at tegne på online kurset i klassisk tegning. Du lærer tegnehåndværkets grundlæggende teknikker fra bunden, så du efter kurset har erfaring og viden til at tegne de motiver du har lyst til på egen hånd.

“Kursus i Klassisk Tegning” er et online forløb i klassisk, figurativ tegning.

I 12 overskuelige og systematiske lektioner lærer du alle tegningens grundelementer.

Efter gennemført kursus, vil du have et stærkt fundament for at tegne alting – på egen hånd.

Du kan arbejde i dit helt eget tempo og der er ingen tidsfrister

Du bestemmer selv om du vil arbejde på egen hånd, eller du vil have feedback fra mig undervejs i dit forløb.

Du kan tage dit tegnekursus hurtigt eller langsomt. Under hele forløbet har du mulighed for at få hjælp og vejledning online fra en erfaren tegnelærer.

Kurset er 100% online – enten som selvstudie eller med personlig vejledning

Her får du fuld adgang til alt undervisningsmaterialet i form af video, tekst, billeder og opgaver.

Hver måned er der mulighed for personlig feedback, og jeg guider dig hele vejen gennem kurset, så du finder din helt egen vej med tegneriet.

ER DU KLAR TIL AT STARTE DIN TEGNEREJSE? KLIK NEDENFOR OG SE DINE MULIGHEDER:

TAG MIG IKKE PÅ ORDET – SE ELEVERNE TEGNE HER:

ida-kunst-skaev-vinkel-m-au

HAR DU SPØRGSMÅL OM TEGNING?

Hej! Jeg hedder Ida, og det er mig der underviser her på Klassisk Tegne- og Maleskole. Jeg ved, at det at kunne tegne, er en fantastisk gave i livet, og tegneskolen her er mit hjertebarn. 100% håndholdt og drevet af mig hjemme fra mit atelier.

Jeg har i de seneste 10 år lært over 700 mennesker i alle aldre at tegne. Alle kan lære at tegne. Også dig! Det eneste det kræver er viljen til at tegne en masse – øvelse gør mester, især med ordentlig instruktion.

Det får du her hos mig. Min undervisning står på skuldrene af mange generationers tegneundervisning, givet videre gennem århundrederne.

Send dit spørgsmål her:

Klik på billederne og se et udvalg af elevtegninger fra lektionerne

O V E R S I G T   O V E R   L E K T I O N E R N E :

INTRODUKTION – her får du en introduktion til kurset, materialer, samt tegningens grundelementer.

0 – TEORETISK GRUNDLAG – her får du en teoretisk/filosofisk forståelsesramme for hvad det vil sige at beskæftige sig med tegning, som kan være meget gavnligt at kunne læne sig op ad, når du begiver dig ud på din rejse gennem tegningens forunderlige land. Lær at tegne – begynd med et godt teoretisk fundament.

1 – DE FØRSTE STREGER – i denne første praktiske lektion får du en sikker start på din tegnepraksis, uanset om du er absolut nybegynder eller om du allerede er noget øvet.

2 – KONTUR I – vi går i dybden med det store og fascinerende aspekt af tegning, der er de tilsyneladende konturer der omgiver alle former vi ser, og hvordan du kan komme igang med at gengive dem. Desuden får du en grundlæggende indføring i dynamisk skitsering.

3 -FORM – her tager vi fat på selve “kroppen” i tegning, formerne vi ser, og hvordan de hænger sammen i et “matrix” af former inden i former, der udgør selve fylden i dine tegninger.

4 – OPMÅLING OG PRÆCISION I – motivsøger – i denne lektion får du et effektivt værktøj til at komme igang med at tegne meget præcist og få korrekte proportioner og vinkler i dine tegninger – det der gør at dine tegninger fremstår som naturalistiske og realistiske.

5 – LYS OG SKYGGE I – bløde skygger – nu har du fået et solidt fundament af form og kontur og vi går igang med det store og fascinerende arbejde med lys og skygge. Du får i denne lektion en effektiv og aflappet teknik til at bygge fotorealistiske og bløde skygger op.

6 – LYSOG SKYGGE II – skraveringer – her lærer du en række tilgange til at skravere dig frem til lys og skygge. I kombination med de bløde skygger fra lektion 5 har du nu hele “pakken” til at bygge overbevisende skygger op i dine tegninger.

7 – OPMÅLING OG PRÆCISION II – frihånd – jeg viser dig i denne lektion hvordan man traditionelt måler korrekte proportioner op på frihånd ved hjælp af et par simple måleredskaber.

8 – KOMPOSITION – hvordan vælger du at placere dine motiver på fladen? Det er af afgørende betydning for dine tegningers udtryk, hvordan du placerer forskellige elementer på en flade. I denne lektion kommer du igennem en række øvelser, der bevidstgør dig om hvad du har af virkemidler og hvordan du kan bruge dem mere bevidst. Hvordan du komponerer dine billeder, bliver din helt personlige signatur rent kunstnerisk.

9 – KONTUR II – nu har du en solid basis at gå ud fra, og i denne lektion springer vi ud på dybt vand og tager fat på en række unikke teknikker til at slippe dit udtryk fri og skitsere din omverden i et friere og mere dynamisk sprog. At mestre både det frie og det mere præcise i tegning giver dig en fantastisk spændvidde, og du kan med stor fordel kombinere disse to yderpunkter af tegning for at få et stærkt og personligt “tegnesprog”.

10 – ERINDRING OG FANTASI – vi arbejder videre fra lektion 9 og tager nu fat på den udfordring og erkendelse, det er at begynde at arbejde med at tegne direkte fra din hukommelse og fantasi. Vi undersøger hvad det i virkeligheden er der foregår dér og hvad der skal til for at få succes med det.

11 – AT SAMLE TRÅDENE – du får her en drejebog og oversigt til hvordan du kan komme videre på egen hånd og balancere din helt personlige måde at tegne på med udgangspunkt i alt det du nu har lært.

12 – AFSLUTTENDE PROJEKT – dette er den afsluttende og sidste lektion i kurset. Du skal her selv sammensætte en afsluttende opgave, der afspejler dig som tegner med udgangspunkt i det du har lært. Og du bliver sendt godt afsted ud på din videre rejse gennem tegningens land.

ER DU KLAR TIL AT STARTE DIN TEGNEREJSE? KLIK NEDENFOR OG SE DINE MULIGHEDER:

D I P L O M   P Å   D I T   K U R S U S

Efter kurset er afsluttet får du et diplom som bevis på at du har gennemført dette lange kursus med succes!

Det kræver en indsats at arbejde intensivt med tegning og det skal du selvfølgelig have papir på at du har gjort!

Når du har gennemført får du et personligt diplom på at du har gennemført kurset i klassisk tegning.

L Æ S   E N D N U   M E R E   O M   K U R S E T   H E R :

Hvad lærer du på online tegnekurset?

Kurset tager udgangspunkt i klassiske metoder til at bygge dine tegnefærdigheder op fra bunden.

Der lægges lagt vægt på en afveksling mellem dynamisk, fri bevægelsestegning og mere præcis og langsom tegning med fokus på form, kontur, lys/skygge samt opmålingstegning for at opnå et naturalistisk og akkurat udtryk.

Dit personlige udtryk

Målet med afvekslingen mellem de mere hurtige øvelser, og de mere præcise øvelser er at du finder dit helt eget udtryk i feltet mellem disse to yderpunkter af tegningens muligheder.

At tegne er at se – og forstå

Længere inde i kurset kommer du til at arbejde med mere langvarige studier, hvor du gradvist inddrager de forskellige metoder, du kommer til at lære.

Du vil komme til at arbejde indgående med lys og skygge og lære en række konkrete metoder til dette.

Helt centralt i kurset er det at du oparbejder evnen til at se det du vil tegne, og dernæst at tegne det du ser.

Grundlæggende tegnediscipliner

I løbet af kurset får du således en gradvis og grundig indføring i tegningens grundlæggende discipliner som komposition, form, kontur samt lys og skygge.

Du vil gennem hele kurset komme til at arbejde med opøvelse af dit helt personlige udtryk, noget efter min mening, helt centralt i tegning.

Der findes ikke nogen korrekt måde at tegne på. Men det er afgørende at du får erfaring med flere forskellige tilgange til tegning, så du kan finde dig selv som tegner.

Individualitet

Kurset sigter mod at opøve og perfektionere helt centrale tegnefærdigheder, samt at udvikle netop dit specielle formsprog og udtryk, og du vil have glæde af kurset uanset hvilken retning du gerne vil i med dit udtryk.

Det kan være alt lige fra naturalisme/realisme, over tegneserie/manga til en mere ekspressionistisk stil eller måske noget helt femte.

Det er de samme grundlæggende færdigheder der danner basis for de forskellige “stilarter”. Tegning danner desuden et stærkt fundament for at få succes med at male.

Hvem kan deltage?

Kurset henvender sig til elever på alle niveauer, både dig der er helt grøn og dig der har beskæftiget med tegning tidligere, men som føler at du alligevel mangler vejledning, og gerne vil tage et skridt fremad med tegneriet.

Der er personlig vejledning under hele forløbet, og jeg tilpasser min feedback præcist til der hvor du står med din tegning. Lær at tegne med professionel feedback hele vejen igennem.

Motivation

Det eneste det “kræver” er motivation, og lysten til at tegne på egen hånd derhjemme, eventuelt med den hjælp og vejledning jeg kan give undervejs.

Hele kernen i kurset er at du har mulighed for kontakt til en tegnelærer, selv om du ikke går på et kursus i “virkeligheden”, frem for at forsøge at følge anvisninger i en bog uden vejledning.

Det kan være fint at lære at tegne efter en bog eller lignende, men en bog vil aldrig kunne tage højde for individuelle forskelle i hvem man er som tegner.

Der er mange måder at tegne på, og på kurset, tages der hensyn til hvem netop du er, så du kan udvikle dig til den bedst mulige tegner med afsæt i netop din kunstneriske personlighed.

Du undgår at gå i stå, da der altid er hjælp at hente, selv om du arbejder hjemmefra med øvelserne.

Derudover går du her på skolen “i klasse” med alle de andre elever, og kan finde inspiration og opmuntring fra fællesskabet.

På tegnekurset vil du få erfaring med en række forskellige tilgange til tegning, spændende fra meget frie og ekspressive tegneøvelser til meget mere præcise og fokuserede øvelser.

Jeg hjælper dig undervejs med at fokusere på netop dine styrker, så du kan finde dig selv som tegner i det store felt af muligheder som tegning byder på.

Du bestemmer farten

Du kan fortsætte på Klassisk Tegne- og Maleskole så længe du har lyst.

Du kan fortsat arbejde med at udvikle din tegning og få feedback hver måned og du kan deltage i alle de andre tegne- og maleworkshops, du som elev får helt automatisk adgang til.

Jeg glæder mig til at have dig med på online skolen og hjælpe dig med at finde frem til hvem netop du er som tegner og maler.

Hvordan får jeg feed back på mine tegninger?

Hvis du ønsker respons på en lektion, kan du, når du har færdiggjort en lektion, sende ind til personlig feedback.

Dette sikrer, at du får så meget ud af kurset, som muligt.

Der er der grundig instruktion i brug af personlig feedback inde på onlineskolen, og det går helt ad sig selv.

ER DU KLAR TIL AT STARTE DIN TEGNEREJSE? KLIK NEDENFOR OG SE DINE MULIGHEDER:

Lær at tegne

LÆR AT TEGNE – med professionel billedkunstner Ida Andersen Lang – Fuldt online kursus i klassisk tegning

http://www.idaandersenlang.dk/learn-to-draw/